OBS: Vil du vide mere om borgerinddragelse i byudvikling, er du velkommen til at kontakte Jacob Storch på js@attractor.dk

Velkommen til ImagineDanmark


Hvordan skaber man bæredygtige løsninger i byudvikling?

Hvordan engagerer og motiverer man borgere til at tage ansvar for de områder de bor i?

Hvilken forskel vil det gøre for byudvikling, hvis vores arbejde tager afsæt i de håb og drømme, der driver lokalområdet frem?

Og hvilke fælles visioner og håb har vi til en borgerinddragende fremtid i Danmark?

Når man vil udvikle byer, bydele, kvarterer, regioner etc. er der flere veje at gå.
Een af de mest udbytterige er inspireret af Bliss Browne, der er kvinden bag Imagine Chicago.
Projektet har modtaget flere priser for dets opfindsomhed og nytænkning, og ”Imagine”-tanken kopieres verden over i byfornyelsessammenhænge samt som inspiration til organisatorisk forandring.

Antagelsen bag denne tilgang er, at der allerede ER stærke ressourcer til stede i borgernes drømme, håb og fremtidsforestillinger. Det er een af nøglerne til succesen. Ved at tage udgangspunkt i disse og hjælpe borgerne med at omsætte dem til ren handlekraft skaber Bliss Browne mod, energi og engagement til at ændre hele byer.


ImagineDanmark er et netværk for alle, der interesserer sig for dialogisk byudvikling, hvor borgerne er den bærende del.


Seneste aktiviteter
Den seneste ImagineDanmark konference foregik d. 31/8-1/9 2005 i Vejle. Vi havde inviteret den internationalt anerkendte professor John McKnight, der har udviklet metoden ABCD. Læs mere om konferencen her...